Annonce

Annonce

Brev:

Modermælkserstatning, vælling eller?


4. juni 2008

Alder:
3 mdr.

Modermælkserstatning, vælling eller?

Hej Helen

Vi har en dreng på 3½ md som vi kunne trænge til nogle gode råd omkring.

Han blev født den 23.02.08 GA 40+0 og vejede ved fødslen 4870g og var 56cm lang, så en stor dreng. Det var en hård fødsel med sugekop og grad 4 bristning, stort blodtab og efterfølgende brystbetændelse og sår på vorterne for at nævne nogle af tingene. Det tog os 2 md inden amningen begyndte at være mindre smertefuld så det var virkelig en kamp.

Jeg ammer stadig, men har næsten fra start været nødt til at supplere lidt med mme. I starten var det mest pga at han ikke ville sove om dagen og for at give lidt ro til os og for at undgå at amme alt for tit da der var hul på begge vorter og da det gjorde så ondt i hele brystet. Vi har efter råd fra sundhedsplejersken forsøgt at begrænse det til 60ml og det har som regel kun været nødvendigt en gang daglig, og ikke engang hver dag, da det hang meget sammen med om han fik sovet noget eller ikke. Det har som regel været om aftenen han har fået mme og det har indtil nu fungeret fint og han har ikke haft problemer med at skifte mellem flaske og bryst.

Men han er nu blevet 3½ md og jeg synes han bliver meget mindre mæt ved brystet nu, især om aftenen da han nu kræver meget mere på flaske inden han kan puttes til natten. Jeg synes det er frustrerende at se ham ked af det når han ligger ved brystet, og jeg kan kun gætte på at det er fordi han ikke synes han får nok. Han har så ca den sidste uge fået meget mere end de 60 ml.

Jeg plejer at amme først og så supplere med mme hvis han ikke virker tilfreds. Han kan f.eks. godt tage 60ml efter amning ved 19 tiden og når kl bliver 21:30 – 22 så kan han igen efter amning, som plejer at være noget kortvarigt da han hurtigt siger fra at der ikke er nok, kan han sagtens tage 100ml og nogle gange endda lidt mere inden han kan falde i søvn. Jeg er meget i tvivl om det er ok at give ham så meget.

Vi har vejet ham selv herhjemme i sidste uge, og da vejede han 8,2kg og var 67cm lang. Han har altid sovet godt om natten. Han var begyndt at sove fra ca 22 til 07 uden at skulle amme, men kunne vågne ved 5-6 og få sutten og sove videre eller sove videre hvis jeg tog ham op. Men hvis han viste tegn til at sutten ikke var nok så fik han selvfølgelig brystet. Efter amning sov han videre i ca 3 timer mere.

Nu er han dog begyndt at sove meget mere uroligt og skal hver nat ammes kl 5. Han sover jo egentlig stadig længe, men det er som om han sover så uroligt og han er også meget lang tid om at falde i søvn da han ikke bliver mæt ved mig og heller ikke ved kun at få 60ml. Så klokken bliver 22:30 – 23 og jeg bliver meget træt selv og havde håbet på at han kunne falde i søvn lidt ...


Annonce

... tidligere på aftenen.

Han plejer ellers at være vågen ca 1-2 timer inden han skal sove igen, hvor han sover 3 timer hvis det går godt, men vågner næsten hver gang efter en time hvor hvis jeg er hurtig med sutten og putter ham lidt igen så kan sove videre. Han er bedst oplagt hvis han i hvert fald til den ene lur om dagen har sovet 3 timer. Nogle gange bliver det så til 4 timer, men ellers plejer han ikke sove så længe af gangen resten af dagen. Han sover sjældent fra kl 17-18 tiden til han falder i søvn til natten ved 22-23 tiden.

Jeg har spekuleret meget på om jeg skulle give ham vælling om aftenen inden sengetid for at mætte ham mere, men han er altså ikke 4 md endnu, og jeg mener at have set på nogle af dine andre svar, at nogle gange anbefaler du at give vælling eller grød inden 4 md og andre gange ikke. Jeg har også spekuleret på om jeg hellere skal fortsætte med at give mme om aftenen som jeg har gjort, men kunne tænke mig at høre hvor meget du synes jeg så skal give, og om det fortsat skal være allomin 1?

Jeg har også overvejet om jeg istedet for at supplere til måltiderne med mme skal springe 1-2 ammemåltider over og istedet give et helt måltid på flaske således at brysterne bedre fyldes op? Jeg plejer at amme hver 3.time og der plejer som sådan ikke at være problemer om morgenen, men ud på dagen og hen på aftenen synes der simpelthen at være for lidt og så ammer jeg hyppigere, men så får han ikke ret meget af gangen.

Jeg vil gerne høre hvad du synes om det hele og hvad jeg kunne gøre. Jeg plejede at amme fra det ene bryst og så skifte ham og så plejede han ikke at sutte ved det andet bryst før han skulle puttes igen, men nu skal han spise ved begge bryster med det samme og igen inden han bliver puttet.

Ellers er han en glad dreng, som er begyndt at grine rigtigt og elsker at lege flyver på sin fars knæ. Han er også glad for at ligge på sit aktivitets tæppe og har for et par uger siden opdaget sine hænder og bruger dem også til at tage fat i legetøjet som hænger oppe over ham. Han sutter også meget på sine hænder – især hvis han gerne vil have mere at spise synes vi, og kan blive lidt aggresiv hvis det er på min hånd eller fingre sådan at han faktisk bider.

Det blev nu godt nok til et langt brev, men jeg håber du kan finde rundt i det. Jeg glæder mig at høre hvad du synes om det hele. Hvis du synes jeg skal give ham vælling så vil jeg gerne høre hvilken sut jeg så skal bruge – jeg bruger til mme stadig kun sut 1, altså med det mindste hul, da jeg stadig ammer og tænker han ellers vænner sig til at få mælken for let. Men hvordan er det med vælling? Og hvor mange ml skulle jeg give hvis det var?

Venlig hilsen Tóra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce